At være pårørende kan være en stille, men tung byrde at bære.
Når én du holder af kæmper, forsøger du måske at være stærk, rummelig og til stede, også når du selv er udmattet.
Du kan være fyldt med bekymringer, usikkerhed og dårlig samvittighed, både over det du gør, og det du ikke orker mere. Måske føler du, at du skal være den stabile, den der forstår, den der holder sammen på det hele.
Og selvom du gør dit allerbedste, kan det føles som om du aldrig helt slår til. Det slider, det dræner, og nogle gange rammer det også din egen selvfølelse.
Det er normalt at føle sig splittet som pårørende: at ville hjælpe, men samtidig være bange for at miste sig selv i processen.
At elske én, der har det svært, kan vække en enorm følelsesmæssig belastning, frustration, skyld, udmattelse og sorg, du måske ikke taler højt om.
Du behøver ikke være perfekt, og du behøver ikke kunne rumme det hele alene.
I terapien giver jeg dig et trygt sted, hvor der også er plads til dine følelser, dine behov og dine grænser.
Sammen undersøger vi, hvordan rollen som pårørende påvirker dig, og hvordan du kan finde en bedre balance mellem at være støttende og samtidig passe på dig selv.
Jeg hjælper dig med at forstå dine reaktioner, sætte sunde grænser og skabe mere mental ro, uden at slippe omsorgen for den, du holder af.
Du behøver ikke være stærk hele tiden. Du har også brug for et sted at lande, og her kan du få støtte til at stå i det svære uden at miste dig selv.